30. august 2009

Vikingekjoler kan være mange ting...

Søger du på nettet efter mønstret til en vikingekjole, er det ikke sådan lige til at finde en udførlig og gennemarbejdet syvejledning endsige selve mønstret - for en vikingekjole kan være mange forskellige ting. Der findes fx:
  • Hjemmelavede kjoler (dvs. designet efter fantasien)
  • Kjoler der efterligner fund
  • Rollespilskjoler (der dog tit stiller store krav til autencitet)

Hvor begynder man så lige når man bare gerne vil lave en "helt almindelig vikingekjole", sådan en som de gik i til hverdag? Jeg har fundet rigtigt mange beskrivelser af, hvad man gik i -men når man skal i gang med at sy, synes jeg ikke, at der kommer så mange præcise vejledninger frem. Tager du på et vikingemarked, ser du mange smukke kjoler - så nu er der nok kun den udvej tilbage, at jeg også må være kreativ og finde håndarbejdsgenet frem og gå i gang efter granskning af de stegtegninger, jeg kan finde på nettet og i et par biblioteksbøger.

Den blegede hør er købt, vasket og tørret - har lagt og ventet hele sommeren - så nu må jeg igang!

28. august 2009

Netteldug / brændenældeklæde

Bogen "Arkæologiske eksperimenter i Lejre" (1996) fortæller i kapitlet "Oldtidens brændennældeklæde" om Ulla Mannerings forsøg med fremstilling af klæde af brændenældefibre i 1994. Forsøget foregår på Lejre Forsøgscenter (nu Sagnlandet Lejre).

Processen beskrives således:


  1. Dyrkning


  2. Høst (med handsker :-)


  3. Tørring i en uge, hvorefter bladene kan skrælles af stænglen


  4. Bundtning i neg af 10-12 cm's tykkelse


  5. Rødning - endten ved dug- eller vandrødning
    Dugrødning tager mellem 2-5 uger i en nedbrydningsproces forårsaget af de svampe og bakterier, der i forvejen findes på stænglerne.
    Vandrødning foregår bedst i svagt rindende vand ved 17-20 grader på 5-10 dage.


  6. Taverne frigøres ved at bearbejde stænglerne med en trækølle på en huggeblok. Veddelen knækkes af ud over kanten af blokken.


  7. Efter at fibrene er skildt fra stænglerne skal de hegles og opdeles i forskellige længder og kvaliteter.


  8. Derefter skal de børstes eller kartes.


  9. Tilsidst kan man gå i gang med at spinde.

Jeg synes at det er et meget spændende projekt og kunne godt tænke mig at finde ud af, hvad man har lært siden den gang for 15 år siden. Det er faktisk første gang jeg hører om klæde af brændennældefibre, hvilket undrer mig. I dag fokuserer man åbenbart først og fremmest på hør og uld (eller så har jeg bare ikke været opmærksom nok!).


Klæde af nælder skulle være mere fint og silkeagtigt end hør, men altså også kræve en betydeligt længere fremstillingsproces.


Netteldug: vævet stof af stængelfibre fra nælder (Urtica). Afløstes af bomuld i 1600-t.; ordet har siden betegnet let, åbent bomuldsstof. Kilde: Den Store Danske


Netteldug: et slags fint, klart tøj, der vævedes af basttaverne af hedenælde, Urtica dioeca L.; Kilde: Ordbog over det danske sprog

3. august 2009

Bogomtale: "Simmer"



Skrevet af Arne Herløv Petersen
Hovedland, 2005

Under kongen Svend Estridsen er Simmer 2. søn af en storbonde på Langeland. Da han ikke er stort nyttig i marken, sendes han som 12 åring til biskoppen i Odense for at blive oplært til præst. Landsbyboerne vil bygge en kirke for at følge den nye tro og landsbyen mangler sin egen præst. Simmer vender tilbage som 15 åring, præsteviet og celebrerer messe i den nye stavkirke. Han prøver at forhindre bønderne i at følge de gamle skikke, så som at bede til forfædrene, samtidig med at han føler sig ophøjet og fyldt at gudfrygtighed. I al hemmelighed er han forelsket i en trællepige.