Lindholm Høje Museum

For nylig var jeg inde og (gen)se Lindholm Høje Museum. Det var nogle år siden jeg sidst havde været der, så jeg var især spændt på at se den nye udstilling, som er placeret under jorden. Jeg var ret imponeret over den anderledes måde at opstille genstandene på - især de store opbavaringskrukker fra jernalderhusets kældergrube var rigtigt flot sat op! Jeg kunne også gode lide brugen af lys, lyde, billedshows m.m. Det var meget stemningsskabende. Da det var tilladt at tage billeder på museet, gjorde jeg flittigt brug af kameraet. Se nedenstående foto-historie for at få et indblik i nogle af oplevelserne, - men bemærk at jeg helt klart vil anbefale dig at tage omkring museet i et par timer en dag, hvis du kommer i nærheden.

Bogomtale: "Vikingkvinnen"

Skrevet af Valdis Zwilgmeyer, Tiden Norsk Forlag, 1986.

Vikingetidens kvindeliv er meget fascinerende - på trods af at vi ved så lidt om det. I de gængse historiebøger, nævnes ofte noget om kvindernes smykke- og dragtmode, og om hendes ret til skilsmisse - dette er vel at mærke den frie kvinde, der er tale om. Derudover får man måske lidt at vide om, hvordan hun var næsten ligeværdig med manden og bar nøglerne til gårdens kister i bæltet.
Hvis du gerne vil tage skridtet og gå lidt længere for at få mere at vide, er denne bog bestemt en gennemlæsning værd! Den er skrevet tilbage i 1986 og er på norsk (hvilket ikke er noget problem at læse for en dansker!) Jeg har ikke rigtigt stødt på nogle danske udgivelser, men har heller ikke søgt efter dem. - Kender du nogle så giv mig lige besked.

Bogen dækker rigtigt mange aspekter af kvindens tilværelse i vikingetiden - dog er fokus mest lagt på norske og islandske forhold, så vi kan ikke automatisk sætte lighedstegn til de danske forhold, - men mon ikke mange af dem går igen?

Forfatteren begynder med en lang gennemgang af kvindeskikkelser, der optræder på forskellig vis i sagaer og Edda- og skjaldekvad. Derigennem belyses fx hvordan manden ofte tager mod råd fra husstruen, lader hende styre gården, kalder hende for "samtaleven" osv. Derefter fortælles i mange detaljer om Gulatingslovens anvisninger for forhold for trælkvinden og den frie kvinde - her omk. fæstemål, ægteskab, skilsmisse, forældreansvar, arvforhold, begravelse m.m. Herefter fortælles om kvindens rolle/arbejde i forhold til børneopdragelse, madlavning, fremtilling af drikkevarer, tøjmode, sygepleje, psykologisk indsigt, lægemidler, sang, musik, handel og arbejdet på gården. Bogen slutter af med omtaler af ristning af runer.

"Vikingkvinnen" er meget gennemarbejdet og er baseret på flere års studier af gammelnorske og islandske kilder samt litteratur fra fagområderne sociologi, historie, litteraturhistorie, jura, arkæologi og kulturhistorie. Så mangler vi bare en bog, der lige så uddybende kan berette om forholdene for en dansk kvinde i vikingetiden!

Uld og ten

Når man nu ikke kan nøjes med at læse bøger, gå på museer og vikingemarkeder (i sommerhalvåret), men gerne vil endnu tættere på vikingetidens mennesker og deres dagligdags gøremål, må man jo forsøge sig selv.
Sidste forår satte jeg mig for, at jeg ville lære en del af de teknikker, som vikingekvinderne brugte til tekstilfremstilling. Dvs. jeg ville gerne lære at spinde på håndten, nålebinde, plantefarve, brikvæve og vævning på opstadsvæv. Men jeg blev enig med mig selv om, at det skulle være én ting ad gangen, og at jeg ikke skulle stresse mig selv over det. Det skulle være sjovt hele vejen igennem.
Jeg besluttede mig for at starte i nogenlunde logisk rækkefølge og lære at spinde først, men det var ikke sådan lige til at lære det! Jeg læse lidt om det, forsøgte mig med en hjemmegjort ten, men det fungerede bare ikke. Ulden havde jeg købt på vikingemarkedet i Ribe, den var ren og klargjort - lige til at spinde af, men snoren knækkede konstant for mig. Hver gang jeg forsøgte mig, blev jeg skuffet og mistede interessen i lang tid derefter. Så i stedet gik jeg i gang med nålebinding og lærte mig selv grundstingene til det - det var også spændende.
I efteråret i Bork Vikingehavn var der nogle flike vikinger, som jeg fik en lang snak med og som virkelig forklarede teknikken grundigt for mig. Jeg købte en ny ten i butikken, så var redskabet da i det mindste i orden. Da jeg kom hjem, gav jeg det endnu et forsøg - men uden held. Jeg havde simpelthen ikke forstået det mest grundlæggende i håndspinding og hvad ulden som materiale kan - og det så bare så let ud, det de gode vikinger lavede!
I efterårsferien arrangerede Herning Museum aktiviteter for børn og voksne - bl.a. kunne man selv få lov til at prøve håndspinding og brikvævning. Jeg tog afsted. Denne gang fik jeg under vejledning af en vælgdig flink arkæolog selv lov til at stå med uld og ten og prøve mig frem. Helt perfekt gik det ikke, men da jeg kom hjem forsøgte jeg mig endnu en gang - og så var den der pludselig!!! Jeg KUNNE spinde - helt selv! Jeg kunne med egne hænder frembringe en tråd ud af en tot uld! Jeg var så glad over at det endelig var lykkedes for mig.

Nu går det rigtigt godt med spindingen! Tråden kan stadig være ujævn, men den bliver mere og mere jævn jo mere jeg spinder. Jeg har nu fået lavet mine første to nøgler - som jeg derefter har tvundet sammen - også med håndtenen.
Det er blevet til præcist 50g. hjemmegjort håndspunden og håndtvundet uld! Hvad jeg skal bruge det til, har jeg ingen anelse om endnu. Måske jeg skal forsøge mig med plantefarvning til sommer og derefter lave brikvævede bånd ud af det. (- og jo, det tager mange timer, men det er processen i det der er sjovt, så gør det ikke noget at jeg sammenlagt har brugt en del timer, på bare at producere sølle 50g.)
Jeg er selvfølgelig gået i gang med at spinde til endnu et bundt - denne gang af en anden type uld, som er lettere at spinde af end den første og som giver en flot jævn tråd.

Bogomtale: "Sværdsang"

Skrevet af Bernard Cornwell, Lindhardt & Ringhof, 2008.
4. del af serie

Flyv med på historiens vingesus igennem sværdslag og magtkampe mellem danske vikinger og den saksiske adel.

Har du nogen som helst interesse i vikingetidens verden, bør du læse denne bog! Sværdsang er fjerde del af en serie om sakseren Uthred, der er vokset op hos danske vikinger, som invaderede datidens England. Uthred elsker danskerne og deres tro, levevis og sindelag, men bundet af en ed må han kæmpe mod dem for den store konge - Alfred af Wessex.

Bogen giver et fænomenalt indblik i datidens krigerverden; - på slagmarken, hvor Uthreds sværd Slangeånde gang på gang skærer sig ind i mave og tarme på fjenden, - på skibet Havørnen med vind i håret ned af Themsen med tidevandet, - og i rådssalene hvor den kristne kong Alfred omgivet af sleske præster og ærgerrige biskopper samt adelsmænd, må ty til Uthreds hjælp på grund af hans ry og kendskab til kamp.

Persongalleriet er meget sort/hvidt tegnet op. De onde er onde, og de gode er gode, men de findes på begge sider, både i den danske og i den saksiske lejr. Kvindernes verden hører man ikke meget om, for det er en rigtig kriger-roman med alt, hvad der til hører! Kvindelige læsere skal dog ikke blive skræmt af det. Jeg har i fulde drag nydt bogen, der næsten er slut, før man er begyndt. Det er svært at vente på femte del, men læs først "Det sidste kongerige", "Den danske rytter" og "Nordens Herrer".

"Kvinden bag vikingerne"

Tv-udsendelse fra DR 1988

Efter at være stødt på et gammelt videobånd, har jeg netop set en på sin vis helt vidunderlig gammel tv-udsendelse med Else Roesdahl og Piet van Deurs (begge navne der klinger velkendt i vore ører). De to sidder ved langilden i et rekonstrueret håndværkerhus fra Hedeby, hvor Else Roesdahl fortæller og svarer på spørgsmål fra Piet van Deurs. Hun viser en del forskellige genstande frem bl.a. en guldarmring, benkam, klæberstensgryde, et sværd og værktøj til træarbejde. Hun viser også meget kort princippet i en bageovn. Hun er en mægtig god formidler og ved ildens blafren skabes der hurtigt en atmosfære af fortiden, som trænger igennem tv-skærmen.

>> Se klip fra DRs' arkiv her